Efterkrigstiden

1920ernes stærke udtryk synes at have påvirket generationen, der kom til Bornholm i de første efterkrigsår. En dyb respekt for, hvad der allerede var lavet, parret med troen på eget værd og naturen som livgivende inspiration, gav med malere som Niels Østergaard (1924-74), Mogens Hertz (1909-99), Paul Stoltze (1922-2014) og Peder Gilkær (1918-97) det lidt tunge romantisk prægede landskabsmaleri en renæssance. Billedhuggerne tog i vid udstrækning afsæt i øens rige naturmaterialer. I 60erne arbejdede bl.a. Ole Christensen (1932-2000), Søren Georg Jensen (1917-82) og Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934) side om side med rørskulpturer, hvor råmaterialet var de præfabrikerede kloakrør fra Rabækkeværket. Senere gik de hver sin vej. Ole Christensen udviklede sit eget nye vitalistiske udtryk i skulpturerne, mens Søren Georg Jensen skabte sine konkrete skulpturer med direkte afsæt i granittens krystalstrukturer og Jørgen Haugen Sørensen udfoldede et moderne surreelt udtryk, hvor den æstetiske nydelse forenes med den morbide hæslighed.