Koncert med BMK - Bornholmske Musikamatørers Kor

Lørdag d. 11. maj kl. 14.00

  • Noder

Korsange om forår og sommer, naturen, drømme og kærlighed

Forårskoncert med Bornholmske Musikamatørers Kor.

Programmet svæver omkring foråret og den lyse drømmeagtige sommer, om dufte, tåge og spindelvæv i naturen, lidt mystik og masser af kærlighed.

Det begynder med den ældst kendte danske sangstrofe: Drømte mig en drøm i nat, om dans, fest og kærlighed men også den grå hverdag. Koret synger også en række ældre og nyere danske sange om den forunderlige natur, bl.a. et digt af H.C. Andersen og to af Halfdan Rasmussen, samt to sange af den svenske troubadour Evert Taube.

Bornholmske Musikamatørers Kor, der i år har 40 års jubilæum, er et fire-stemmigt kor med omkring 30 medlemmer M/K. Dirigenten er organist Sigga Eythorsdottir og koret synger et afvekslende repertoire, mest en blanding af ældre og nyere sange og viser og lettere korværker.      

Koncerten er gratis efter betalt entré og gratis for medlemmer af Bornholms Museumsforening